Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (2024)

Hvis du leder efter en suppe med fuld drøn på smagen, så er mulligatawny suppe det du skal gå efter. Den klassiske indiske krydrede suppe, med en masse lækre grøntsager og kylling er en af vores favoritter. Den giver godt med sved på panden, og er bare helt perfekt på en kold efterårsdag. Læs med her og se hvor nemt det er at lave den helt fra bunden.

Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (1)

Suppe der smager!

Suppe! er det ikke bare godt? Lige fra vores egen danske tomatsuppe til den her fantastiske krydrede karrysuppe der hedder mulligatawny suppe. Den stammer naturligvis fra Indien, og med en smule indflydelse fra kolonitiden hvor England havde en finger med i spillet i den del af verdenen, så er mulligatawnyen blevet et verdenseje.

Den findes i et hav af forskellige versioner, men fælles for dem alle er at de er godt krydrede. I vores version er vi gået med de klassiske ingredienser, herunder løg, gulerødder, bladselleri og æble. Det giver sammen med alle de fantastiske krydderier, og det andet fyld, en dejlig cremet og fyldig suppe med masser af smag, og så mætter den også dejligt.

Jeg laver som udgangspunkt altid en dobbelt portion. Så ryger resten i fryseren i portioner, så man lige hurtigt kan varme en lækker skål suppe.

Der er lige lidt forberedelse med grøntsagerne der skal gøre klar, men derfra, så er det faktisk ret nemt, så du kan sagtens tage børnene med i køkkenet og lade dem deltage i madlavningen. Det kan også være en fordel at de selv har være med til at smage til undervejs, så bliver de ikke overrasket over den kraftige smag når det er spisetid.

Selvom der er røde linser i suppen, så servere vi den som regel altid med enten kogt ris eller naanbrød som tilbehør, for at give lidt ekstra fylde. Toppingen plejer at være hakket frisk koriander sammen med hakket rød eller grøn chili. Det giver lige det sidste pift til suppen.

Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (2)

Ingrediensnoter

Kyllingebryst – Jeg bruger kyllingebryst fordi det er nemt. Men du kan også bruge lårkød, der er en del mere smag i.

Grøntsagerne – Løg, gulerod og bladselleri. Alle sammen grøntsager der giver en masse smag og fylde til suppen. Du kan sagtens tilføje andre grøntsager til suppen.

Røde Linser – De røde linser er sammen med melet med til at jævne suppen. De giver også en masse fylde.

Hønsefond – Hønsefond lyder så fint, men 2 bouillonterninger og 1 liter vand kan sagtens gøre det.

Kokosmælk – Jeg bruger kokosmælk i vores mulligatawny, det giver en dejlig smag. Alternativt, så kan du bruge fløde.

Krydderierne – Foruden frisk ingefær og hvidløg, så er der masser af tørre krydderier i suppen. Karry, koriander, spidskommen, gurkemeje, laurbærblade samt salt og peber. De er alle sammen med til at give suppen sin karakteristiske smag. Nogen kommer også en stang kanel i, og det smager faktisk også ret godt.

Hvordan laver man mulligatawny suppe?

Her kommer der en kort beskrivelse at hvordan du laver den bedste Indiske karrysuppe helt fra bunden. Der er lidt forberedelse, men nå alle ingredienser er gjort klar og målt op, så er det bare derud af.

I en tykbundet gryde smeltes smørret og de hakkede løg svitses til de bliver klare. Der tilsættes hvidløg, ingefær og hakket chili der kort svitses med, inden gulerødder og bladselleri kommes i gryden og svitses med nogle minutter.

Nu skal der krydderier i. Karry, koriander, spidskommen, gurkemeje, laurbærblade samt salt og pebertilsættes, og svitses let med inden det forberedte kyllingekød kommes i. Svits det hele ved mellem varme under omrøring til kyllingen er brunet af. Drys mel over og svits det kort med inden røde linser, hønsefond, kokosmælk samt sukker tilsættes.

Rør det grundigt sammen og bring det i kog, inden der skrues ned for varmen og det får lov til at simre under låg i 15 minutter. Tag låget af og tilsæt æblestykker og limesaft, kom igen låget på og lad de simre yderligere 15 minutter, inden det smages til og serveres.

Anret i tallerkener med en en portion ris i, drys med hakket frisk koriander og hakket chili.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (3)

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg fryse suppen ned?

Ja det kan du sagtens, så lav endelig bare en stor portion og frys den ned.

Kan man bruge andet end kylling?

Ja du kan ogå lave den med svinekød for eksempel. Prøv dig frem.

Andre indiske retter du måske vil synes om

  • Indisk dhal
  • Butter chicken
  • Chicken tikka masala
  • Mynte-chutney med koriander
  • Kylling korma

Se alle vores Indiske opskrifter her

Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (5)

Tips og tricks til opskriften

  • Forbered alle ingredienserne i skåle før du går i gang. Så er det meget nemmere at bevare overblikket.
  • Lav gerne suppen dagen i forvejen. Den smager næsten bedre dagen dagen efter, når alle smagene har trukket natten over.
  • Hvis du ikke bryder dig om kokosmælk, så kan du bruge fløde i stedet for. Det giver ikke helt den samme smag, men det er faktisk ok.

Serveringsforslag

  • Server med kogte ris og naanbrød. Lav en lille skål med hakket rød eller grøn chili og hakket frisk koriander, så folk selv kan drysse det på suppen som topping.

Elsker du Indisk mad?

Prøv også vores opskrift på Chicken tikka masala
Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (6)
Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (7)

Opskrift på indisk karrysuppe med kylling

Her får du vores opskrift på den klassiske indiske mulligatawny suppe med masser af fylde og varme.

Den passer perfekt til en kold dag hvor man bare trænger til at varme sig på en skål dejlig suppe. Husk at lave en stor portion, så der er til fryseren.

Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (8)

5 fra 2 stemmer

Mulligatawny suppe

Opskrift på mulligatawny suppe

Klassisk indisk karrysuppe med kylling, røde linser og masser af grønt. Den smager skønt på en kold efterårs- eller vinterdag, og herhjemme elsker både børn og voksne suppen.

Opskrift af: Rasmus Juul Møller

UdskrivPin

Forb. tid 10 minutter min

Tilb. tid 40 minutter min

Samlet tid 50 minutter min

Ret Aftensmad

Køkken Indisk

Antal 4 personer

Kalorier 1136 kcal

Ingredienser

  • 800 g kyllingebryst
  • 40 g smør, til stegning, evt. ekstra efter behov.
  • 2 løg
  • 3 gulerødder
  • 3 bladselleri
  • 4 fed hvidløg, revet fint
  • ½ spsk frisk ingefær, revet fint
  • ½ rød chili, hakket fint
  • 170 g røde linser, skyllet i koldt vand inden brug
  • 2 grønne æbler, Skrællet, udkernet og skåret i tern.
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 l hønsefond
  • 1 ds kokosmælk
  • ½ lime, saften

krydderier

  • spsk karry
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk gurkemeje
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • Peber

Tilbehør

  • 320 g basmatiris
  • Frisk koriander, hakket
  • ½ rød chili, finthakket

Sådan gør du

  • Kog risene efter anvisningen på pakken. I mens de koger laver du suppen.

    320 g basmatiris

  • Kyllingebrysterne renses for sener og fedt. Skær dem i mundrette bider og stil det til siden.

    800 g kyllingebryst

  • Pil løgene og skær dem i tern. Gulerødderne skrælles og skæres i passende tern. Bladselleristængerne deles på langs og skæres i tern.

    2 løg, 3 gulerødder, 3 bladselleri

  • I en stor tykbundet gryde smeltes smørret. Kom de hakkede løg i og svits dem ved mellem varme til de bliver klare. Kom hvidløg, ingefær samt chili i, og svits det med i et minut. Tilsæt derefter gulerødder og bladselleri og svits med i et par minutter.

    40 g smør, 4 fed hvidløg, ½ spsk frisk ingefær, ½ rød chili

  • Derefter tilsættes Karry, koriander, spidskommen, gurkemeje, laurbærblade samt salt og peber sammen med ternene af kyllingebryst. Skru lidt ned for varmen og svits det til kyllingen ikke længere er rå. Når kyllingen er ved at være tilberedt, drysses melet ud over og svitses med et minuts tid.

    Tilsæt mere smør efter behov og pas på at krydderierne ikke brænder på. Melet er med til at jævne suppen.

    2 spsk hvedemel, 2½ spsk karry, 1 tsk koriander, 1 tsk spidskommen, 1 tsk gurkemeje, 2 laurbærblade, 1 tsk salt, Peber

  • Tilsæt nu hønsefond, kokosmælk, linser og sukker. Rør godt rundt i gryden og få det med der sidder på bunden. Bring det hele i kog, skru ned for varmen og kom låg på. Nu skal suppen simre/småkoge i 15 minutter.

    170 g røde linser, 1 l hønsefond, 1 ds kokosmælk, 1 tsk sukker

  • Når der er gået 15 minutter, kommes stykkerne af æble i suppen samt limesaft. Kom låget på igen og lad suppen koge yderligere 15 minutter. Når suppen er kogt færdig, smages den til med ekstra salt og sukker en sidste gang ingen servering.

    2 grønne æbler, ½ lime

  • Server med kogte ris og hakket koriander og chili.

    Frisk koriander, ½ rød chili

Hvad skal du huske til næste gang?

Klik her for at tilføje dine egne noter


Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 1136kcalKulhydrater: 133gProtein: 46gFedt: 48gMættet fedt: 29gFlerumættet fedt: 5gEnkeltumættet fedt: 11gTransfedt: 0.4gKolesterol: 101mgNatrium: 674mgKalium: 1702mgFibre: 21gSukker: 21gA-vitamin: 8395IUC-vitamin: 35mgCalcium: 162mgJern: 11mg

Vilkår for beregning af ernæringsdata

Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver!Du finder Facebookgruppen her

Mulligatawny suppe - Opskrift op Indisk karrysuppe med kylling (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Zonia Mosciski DO

Last Updated:

Views: 6383

Rating: 4 / 5 (71 voted)

Reviews: 94% of readers found this page helpful

Author information

Name: Zonia Mosciski DO

Birthday: 1996-05-16

Address: Suite 228 919 Deana Ford, Lake Meridithberg, NE 60017-4257

Phone: +2613987384138

Job: Chief Retail Officer

Hobby: Tai chi, Dowsing, Poi, Letterboxing, Watching movies, Video gaming, Singing

Introduction: My name is Zonia Mosciski DO, I am a enchanting, joyous, lovely, successful, hilarious, tender, outstanding person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.